Aarhus Kommune har siden 2019 forsøgt sig med stordrift og ensretning på skoler og daginstitutioners bygninger, inventar og administration. Det skulle have sparet mange penge, men er aktuelt endt i et underskud på 147 mio. kr. Lærere må selv tage toiletpapir med på arbejde og frustrerede pædagoger ved ikke, hvornår klatrestativet kan bruges igen. Ledere på stribe søger væk. Det må stoppe.

Af Rasmus Anker Rysgaard (RV)

Bragt Din Avis Aarhus den 15.4. 2025

Engang havde skolerne en pedel. Han eller hun havde til opgave at få tingene fikset, før de blev til problemer. Det var egentlig ganske smart.

Men i dag må Aarhus Kommunes skole- og institutionsledere sende en skriftlig ansøgning for at få skiftet en elpære eller repareret en defekt dør. Legepladser forfalder, mens børns fysiske sikkerhed og trivsel afventer sagsbehandling. Lokale pædagogiske behov bliver udskudt på ubestemt tid, mens Aarhus Ejendomme kører sine vurderingsprocedurer.

Det er hverken kernevelfærd eller klog forvaltning – det er centralisering på bekostning af faglighed, sund fornuft og økonomi. Rådhuset har desværre skabt et system, hvor ingen længere kan handle på deres viden om det lokale og aktuelle. I stedet får den højt besungne frisættelse af skoler og institutioner – undskyld mit franske – fingeren.

Det må altså høre op.

For det værste er ikke, at politikerne under ledelse af tidligere borgmester af Jacob Bundsgaard (S) har lavet en fejlbeslutning – den slags kan ske. Det værste er, at man tilsyneladende ikke vil gøre noget ved det. Når alle alarmklokker ringer, er det ikke et tegn på svaghed at ændre kurs. Det viser netop lederskab og realitetssans.

Naturligvis skal vi tænke i effektiv drift og passe på skatteborgernes penge. Men det betyder netop også, at hvis noget åbenlyst ikke virker, ja, så må det laves om igen.

Stordriftsmodellen med Aarhus Ejendomme må rulles helt eller delvist tilbage. For lærere, pædagoger og – vigtigst af alt – vores børn og unge fortjener, at tingene fungerer omkring dem. De gode medarbejdere i Aarhus Ejendomme fortjener også en arbejdsplads med opgaver, der faktisk giver mening og skaber værdi.

Det kunne f.eks. være som pedel på den lokale daginstitution eller som skolesekretær på folkeskolen, hvor de selvfølgelig skal referere til den lokale ledelse. For nogen vil det måske blive et glædeligt gensyn?